Mit navn er Christine Røntved Fisker. Jeg er 22 år og bosat nord for Frederikshavn. Jeg er født og opvokset i Aalborg, men har i de sidste to år boet her på landet, hvilket jeg elsker.

Jeg har været hesteinteresseret lige siden, jeg var helt lille. Den islandske hest har altid haft en særlig plads i mit hjerte.



Hesten og menneskets anatomi og fysiologi har altid interesseret mig.
Derfor besluttede jeg mig for at tage uddannelsen som hestemassør, som jeg færdiggjorde d. 13. oktober 2016. Da kunne jeg kalde mig certificeret hestemassør - uddannet hos Center for Dyreterapi - med to 12-taller og et 10-tal på beviset.

I februar 2017 starter jeg på fysioterapeutuddannelsen - et skridt nærmere min drøm som hestefysioterapeut.